Fortinet：比360°还要多1°的安全是怎样的？

For det ortop?diske korset, se artikel om skoliose under afsnittet korsetbehandling.

Moderne korset brugt inden for goth-kulturen.

百度 饿了么与百度外卖份额第一2015年8月，饿了么成立了全国性即时配送体系蜂鸟配送，专注于即时配送本地生活最后一公里。

Et korset (udtalt [kor'set]) er en bekl?dningsgenstand, der som regel b?res af kvinder og sidder stramt omkring mave, talje og hofter. Korsettet blev fremstillet af korsetmagere og var ofte forsynet med stivere og kunne sn?res t?t til kroppen. Det blev is?r anvendt fra ren?ssancen indtil f?rste del af 1900-tallet, hvor det til dels blev afl?st af hofteholder og BH. Korset er ogs? blevet kaldt sn?reliv. Ordet korset er et l?n fra fransk 'corset', der er afledt af oldfransk 'cors' (= krop).

Opbygning og udseende

R?ntgenbillede af kvinde if?rt korset, fra 1908.

Korsettets stivere kunne v?re fremstillet af "fiskeben" (hvalbarder), horn og afstivet stof. Korsettet havde i begyndelsen en enkel central og lodretstillet stiver placeret p? forsiden. Dens form?l var at g?re maven flad og s?rge for en rank holdning. Stiveren var indsat i en dertil indrettet smal lomme p? forsiden af korsettet, bundet fast med b?nd. Stiverne var undertiden dekoreret med billeder og inskriptioner. P? korsetstivere af metal, horn og elfenben fra 1600-tallet findes billeder af eksempelvis guden Amor, et hjerte gennemboret af pile og et br?ndende hjerte, sammen med tekst som "k?rlighed forener dem" og "pilene forener os". Fra 1700-tallet findes et billede p? en stiver visende en mand, der holder et hjerte, som er gennemboret af en kvinde med et sv?rd. Senere kom yderligere stivere til i siderne. Nogle korsetter blev sn?ret til i ryggen, andre foran, hvor sn?ringen var skjult af et bryststykke af stof.

Korsettet kunne v?re dekoreret og blev b?ret enten over eller under det ?vrige t?j. Fra 1850'erne blev det almindeligt med korset, der kunne lukkes med metalsp?nder foran, s? man ikke l?ngere beh?vede hj?lp til at tage korsettet af eller p?. I 1868 blev det muligt at forme korsetter ved hj?lp af damp omkring s?rlige metalforme.

Historie

Et jernkorset, der skulle stamme fra Flandern i begyndelsen af 1500-tallet, afbildet i bogen Le corset (O'Followell, 1905).

Det f?rste egentlige korset, forsynet med forskellige former for afstivning, fremkom i Italien og/eller Spanien blandt aristokratiets kvinder i f?rste halvdel af 1500-tallet. Herfra spredte moden sig hurtigt til det ?vrige Europa. Katarina af Medici kan have v?ret med til at bringe korsettet fra Italien til Frankrig.

Jernkorset

Der findes flere beviser for eksistensen af jernkorsetter, men der er delte meninger om deres brug. Nogle mener, at de f?rst og fremmest blev anvendt til ortop?diske form?l, for at rette op p? en sk?v ryg. Desuden menes flere eksemplarer af disse korsetter at v?re senere forfalskninger. Det p?st?s dog i bogen The Corset and Crinolines fra 1868, at jernkorset blev almindeligt b?ret i Katarina af Medicis tid (1519-1589), samt at en 33 centimeters talje var standard inden for elegant mode.

Karikaturer og erotik

Boudoirbillede af Pierre Antoine Baudouin, 1771.

I 1700-tallet blev korsettet sn?ret meget t?t, hvilket ofte blev vist i karikaturer, hvor en hj?lper brugte hele sin styrke til at stramme sn?rerne, mens kvinden m?tte holde fast i en sengestolpe eller lignende. Tegninger af kvinder, der if?rte sig korset, var desuden popul?re p? grund korsettets erotiske konnotationer. Korsettet pressede i denne periode brysterne opad og mod hinanden, hvilket svarer til effekten af nogle af nutidens brystholdere. En tegning med navnet La Toilette fra 1771 viser en mand betragte en ung kvinde, der f?r sn?ret sit korset af en tjenestepige i sit boudoir.

Midlertidigt af mode

I 1770'erne havde moden ved det franske hof ?ndret sig i retning af mere enkle og l?se kjoler, hvortil h?rte korsetter, der var kortere og mindre stive uden fiskeben. De kunne sn?res foran og blev b?ret synligt. I stedet for at skulle fremh?ve en smal talje, blev barmen fremh?vet ved hj?lp af h?jtaljede, nyklassicistiske kjoler. Med empirestilen i begyndelsen af 1800-tallet gik korsettet af mode. De afl?stes af sk?rter, der var indsn?vret lige under barmen, hvorved taljen var placeret h?jere. Ved slutningen af napoleonskrigene omkring 1814-15 aftog denne stil dog, og stive korsetter med fiskeben vendte tilbage.

M?nd i korset

Man kunne i en periode f?r midten af 1800-tallet se m?nd if?rt korset under indflydelse af dandyismen, men dette var et lille mindretal af modebevidste m?nd, der almindeligt blev karikeret p? tegninger i samtiden, fordi dette virkede latterligt for flertallet. Fra omkring 1850 begrundede m?nd, der gik i korset normalt dette med l?gelige ?rsager, ofte som st?tte for ryggen. Korsetter hos m?nd havde desuden indtil et stykke ind i 1800-tallet ogs? v?ret kendt fra milit?ret, hvor is?r officerer fra kavaleriet havde b?ret korset for at st?tte ryggen og opn? en rank holdning. Ogs? korpulente herrer bar undertiden korset, for at se slankere ud.

Genkomst i 1800-tallet

Et luksuri?st silkekorset fra victoriatiden i 1880. Fra bogen Le corset dans l'art et les moeurs du XIIIe au XXe siècle (Henri Clouzot, 1933).

Korset med rygstiver til piger p? 12-13 ?r (1898).

Efter empiretidens oph?r kom korsettet tilbage og blev stadig almindeligere i victoriatiden under den engelske Dronning Victorias regeringstid (1837–1901). Is?r i engelske byer bar ogs? mange kvinder fra arbejderklassen korset, i det mindste om s?ndagen. Lidt f?rre blandt de franske kvinder fra denne gruppe bar korset, man regner med at omkring 33 % af de gifte kvinder ejede et korset i perioden 1850 og 1874, hvilket steg til 44 % mellem 1875 til 1909, b?de i og uden for Paris. Korsettet var i 1800-tallet l?ngere end tidligere og fortsatte fra taljen videre ned over maven, hvor det blev bredere ved hj?lp af kiler. Korset blev nu oftere b?ret uden p? kjolen, og fra 1870 fik korsettet i stigende grad andre farver end hvid.

Nye opfindelser og industrialiseringen gjorde, at korsetter kunne masseproduceres. I ?ret 1862 blev der f.eks. i Paris solgt omkring 1,2 millioner korsetter. Frankrig var dog kendt for sine skr?ddersyede luksuskorsetter, mens masseproduktionen is?r fandt sted i USA og England. De masseproducerede korsetter blev hovedsageligt fremstillet i st?rrelser fra 18 til 30 tommer (46 til 76 centimeter).

Mellem 1840 og 1870 udvikledes korsetter af form som timeglas, det vil sige meget smalle omkring taljen, men brede over og under taljen. I 1890'erne var ganske smalle taljem?l p? mode. Mellem 1900 og 1908 dominerede det s?kaldte "straight-front corset". Det gjorde maven fladere, taljen mindre i?jnefaldende, men fik ryggen til at svaje, s? det blev ukomfortabelt at b?re korset.

Forsvinden

Korsetter blev herefter i l?bet af 1900-tallet efterh?nden sj?ldnere, hvilket if?lge den amerikanske modehistoriker Valerie Steele hang sammen med et skift i opfattelsen af den ideelle kvindekrop, hvor der i h?jere grad blev lagt v?gt p? ungdom og en slankere krop. Nye former for korsettering kom til, blandt andet brystholder og hofteholder, der var en v?sentlig del af kvinders garderobe langt op i 1960'erne. Kroppen blev nu i st?rre grad formet p? basis af kost, motion og endda kirurgiske indgreb.

Begrundelse for korset

At b?re korset inden for aristokratiet var t?t forbundet med udvisning af selvdisciplin og og at have et poleret fremtr?den inden for hoffet. Allerede fra barn blev man tr?net i at g? med korset, ogs? drenge bar korset indtil 6-?rsalderen. I samtiden blev kvinders brug af korset ogs? forklaret ved deres forf?ngelighed. Det at v?re smuk blev forbundet med en slank talje. I begyndelsen af 1700-tallet fandtes en periode i Frankrig, hvor en smal talje i mindre grad blev set som smuk og s?mmelig for en kvinde, men alligevel bar b?de kvinder fra borgerskabet og aristokratiet stadig korset under deres l?se kjoler.

Ogs? kvinder fra arbejderklassen, is?r tjenestefolk fra Paris, bar korset, hvilket var endnu mere udbredt i England. Korsettet var et statussymbol, fordi det blev associeret med aristokratiet, selv n?r medlemmer af arbejderklassen bar billige korsetter.

I slutningen af 1800-tallet var meget smalle korsetter p? mode. Dronning Maud af Norge skulle som voksen have haft en talje p? 18 tommer (46 cm) og udtalte sig beundrende om Elisabeth af ?strig-Ungarn, der havde en talje "som en hveps". Dog skabte retoucherede fotografier indtryk af, at kvinders talje var smallere end den faktisk var.

Korset og helbred

Allerede fra slutningen af 1500-tallet mente nogle, at et korset kunne v?re d?rligt for helbredet og d?dsfald kunne derfor blive tilskrevet et for stramtsiddende korset, hvilket dog i nutiden er blevet betvivlet af forskere.

Det er desuden en myte, at nogle kvinder i 1800-tallet fik fjernet de nederste ribben, for at kunne stramme korsettet yderligere.

I 1788 udgav Samuel S?mmerring et skrift über die Sch?dlichkeit der Schnürbrüste (Om sn?relivenes skadelighed), i anden udgave fra 1793 med illustrationer. Disse og andre illustrationer har v?ret brugt til at vise, hvor skadeligt det var at g? med korset, men skadeligheden er draget i tvivl i nutiden.

Billeder

• 
  Korsetter brugt under kjolerne omkring 1901.
• 
  Korset fra omkring 1893.
• 
  Korsetstiver, der bliver indsyet i korsettet for at give det facon.
• 
  En reklame for korset for b?rn fra ca. 1898 i en brochure kaldet 20th century Models
• 
  Korset fra England fra perioden 1750-1780.
• 
  Korset af l?der og metal fra England, ca. 1900. Sn?ret i ryggen.
• 
  Korset fra Spanien fra perioden 1883 - 1886, udstillet i Barcelona, Museu del Disseny.
• 
  Fransk korset med navnet "Corset Léoty (1878)".
• 
  Kvinde fra arbejderklassen i korset fra 1700-tallet.
• 
  Erotisk billede af dame i korset.

Se ogs?

• Korsage
• Ethel Granger

Kilder og andet

Litteratur

• Bang, Jens. Sn?rlivets Nytte og Misbrug, Kbh. 1767 (dansk)
• N?rgaard, Erik. Stram om livet, 1989, ISBN 87-7720-130-2 (dansk)
• Otto, Karl. Kvindelegemet og korsetter, Vilhelm Priors Forlag, 1906 (dansk)
• Thesander, Marianne. Det kvindelige ideal : kropsidealet i den vestlige kultur 1880'erne-1990'erne. Udgivet 1994. ISBN 87-7445-612-1 (dansk)
• Kunzle, David. Fashion & Fetishism, ISBN 0-7509-3808-0 (engelsk)
• Bruna, Denis; Vesin, Sophie (2015), "The enigma of the iron corset", i Bruna, Denis (red.), Fashoning the Body: an intimate history of the silhouette, Bard Graduate Center, New York: Yale University Press, ISBN 978-0-300-20427-8 (engelsk)
• Doyle, Robert. Waisted Efforts, ISBN 0-9683039-0-0 (engelsk)
• Fontanel, Beatrice. Support and Seduction, ISBN 0-8109-4086-8 (engelsk)
• Page, Christopher. Foundations of Fashion (engelsk)
• Shep, R.L.. Corsets: A visual History, ISBN 0-914046-20-9 (engelsk)
• Steele, Valerie (2001), The corset: a cultural history, Yale University Press, ISBN 0-300-09953-3 (engelsk)
• Waugh, Norah. Corsets and Crinolines, ISBN 0-87830-526-2 (engelsk)
• Willet, C. & Cunnington, Phillis. The History of Underclothes, ISBN 0-486-27124-2 (engelsk)

Eksterne henvisninger

S?sterprojekter med yderligere information: Kategorien "Corsets" p? Wikimedia Commons Opslag i Wikiordbogen Opslagsv?rker fra Wikibooks

• Leoty, Ernest. wikisource:fr:Le Corset à travers les ages, (Korsettets historie) 1893 (fransk)
• wikisource:fr:étude sur le corset, 1910 (fransk)
• Inès Gaches-Sarraute, wikisource:fr:Le Corset : étude physiologique et pratique, 1900 (fransk)